Særdeles velholdt og spændende ejerlejlighed i hjertet af Hjørring, med gåafstand til det meste. Lejligheden er beliggende i et separat hus bestående af 2 ejerlejligheder. Facaden er pudset og malet i speciel kobber/orange farve. Bagsiden og gavle er pudset og hvidmalet. Der er nyere rødt vingetegltag med undertag på hele ejendommen.
Fælles entre med anden ejer og fra entreen er der indgang til skøn lys stue med åben forbindelse til nyere tidløst køkken, baggang med vaskemaskine, flot badeværelse med bruseniche, i stuen er der flot ½ svingstrappe til 1. sal, hvor man møder meget stort værelse, hvor der endvidere er afdeling til kontor, krea-rum eller andet.
Fra den fælles forgang er der nedgang til særdeles dejligt og anvendeligt kælderrum på 16 kvm. med murstensgulv og 4 stk. faste skabe. Dette rum er ikke godkendt bolig, men har af tidligere lejere og ejer været brugt til soveværelse. Fra kælderrummet er der låge ind til fin, tør og meget høj krybekælderrum, som kan anvendes til lidt opmagasinering.
Der er overalt flotte fyrretræs plankegulve, i opholdsrummene og klinkegulv i entre, baggang og badeværelse. Gulvvarme i baggang og badeværelse.
Fjernvarme. Egne målere direkte til forsyningsvirksomhederne.
Der er fælles have til ejerlejligheden, fælles cykelrum, tørrerum og en helt fantastisk gårdhave/gårdmiljø i I.P. Jacobsens Gård, med piksten, terrassemiljøer m.m.
Det bemærkes, at bygningen er fredet og dermed ikke omfattet af energimærke, tilstandsrapport og elrapport. Der betales ej heller grundskyld på ejerlejligheden.
Der er en velfungerende og veldrevet ejerforening med god egenkapital.