Bredgade 73A, 9830 Tårs

Igangværende og veldrevet butik - Kiosk.

Døgnbutikken i Tårs sælges nu, efter at have været drevet af samme ejer i mere end 32 år. Der er god og stabil omsætning og der er en god indtjening og gode muligheder for også at øge indtjeningen. Ejendommen er opført i gule sten og med eternittag, dog er der built-up tag med tagpap på mindre del af bygningen. Der er plast-termovinduer i størstedelen af ejendommen.

Erhvervsdelen består af 179 kvm. med stor butik, med afdeling for 8 stk. spillemaskiner, område til tips og lotto og der er bagbutik med pakkelager, kontor, mellemgang, lagerrum, toilet.
Der er gode parkeringsmuligheder ved holdepladser langs vejen og der er større offentlig parkeringsplads lige bagved ejendommen på Butikstorvet.

Boligdelen består af 177 kvm. bolig i delvis restaureret del af bygningen med stort og dejligt køkken-alrum (fra 2010) med klinkegulv og gulvvarme, entre, stor dejlig stue med udgang til helt lukket og kæmpe stor ugeneret gårdhave/terrasse, meget flot og nyere badeværelse med bruseniche (fra 2009), bryggers med vaskemaskine og tørretumbler. 1. sal med soveværelse, garderoberum og 2 værelser. Det bemærkes, at der er lavt til loftet på 1. sal.

Ejendommen sælges med igangværende forretning, inventar og løsøre og en stor kundekreds. Sælger skal gerne være behjælpelig med at komme igang med råd og vejledning, såfremt en køber skulle have behov for det.

En køber skal påregne at skulle stille en vis sikkerhed overfor Danske Spil, samt overfor Landbrugslotteriet. Kurant varelager skal overtages af køber udenfor købesummen efter nærmere aftale.

Det bemærkes, at ejendommen er kloaksepareret.

Der er fjernvarme. Fællesantenne. Alarmanlæg og overvågning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.