Ålborgvej 78, 9800 Hjørring

Autoværksted med udstilling - Hjørring

På virkelig synlig adresse, udbydes nu kendt autoværksted med flot udstilling til salg. Værkstedet er oprindelig muret i røde sten og der er hvidmalet facade ud mod Ålborgvej, der er med sadeltag på stålkonstruktion og over udstillingen og lagerafdelingen er der built-up tag.

Bygningen er oprindelig opført i 1961 med tilbygning af udstillingsafdeling i 1977, samlet bebygget areal 544 kvm. samt 142 kvm. højloftet kælder.

Stort værkstedslokale med 3 stk. lifte og bremseprøvestand, kaloriferefyr og udsugningsanlæg. Endvidere medfølger kompressoranlæg. 2 kontorer, kantine, værkførerkontor, lagerafdeling til reservedele, stor lys udstilling med receptionsafdeling. Kælder på 142 kvm. med både ind- og udvendig nedgang, hvor der er stort lagerrum til kundehjul, omklædnings-/baderum, toilet, depotrum, teknikrum.

Der er etableret olieudskiller i 1998.

Stor befæstet parkeringsplads/udstillingsplads med plads til ca. 20 biler.

Ejendommen er beliggende på meget befærdet indfaldsvej til Hjørring fra syd og har i mange år været afdeling for Volvo og Renault forhandler i Hjørring. Der er gode skiltemuligheder idet der tidligere har været 2 stk. skiltepyloner.

Nogen vedligeholdelse og istandsættelse skal påregnes.

Der vil også være mulighed for at indgå lejemål med ejeren af ejendommen, forhør nærmere.

Der er 50 Amp. strøm til rådighed i bygningen.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.