Skagen Landevej 143, Bjergby, 9800 Hjørring

Smuk og harmonisk villa i klassisk stil

I den østlige del af Bjergby finder vi denne smukke og harmoniske villa, højt beliggende og moderniseret i den klassiske stil, med dannebrogsvinduer og tegltag.

Flot indkørsel med hyggeligt gårdhave-miljø og adgang til have samt udhus/hobbyrum, drivhuse m.m.

Fra gårdhaven kommer man ind i villaens entré og videre til det charmerende landkøkken med god kontor- samt spiseplads. Der er endvidere skøn dagligstue med brændeovn og muret trappe til 1.salen. I 2003 blev der tilbygget en fantastisk have-/spisestue i forsænket plan og med flotte store vinduespartier samt dobbelt glasdør som fører ud til haven mod vest. I stueplan finder vi desuden husets badeværelse, som er lyst og med opmuret skabsarrangement samt bruseniche.
Villaens 1. sal er indrettet med 2 værelser samt soveværelse med faste skabe og adgang til walk-in garderobe.

Udendørs arealerne er i særklasse og rummer mange gode spots, hvor man kan nyde morgen- eller aftenskaffen. Der er fra entréen udgang til et lækkert overdækket og helt ugeneret terrassemiljø, som skaber skønne ekstra arealer hele året rundt. Hele grunden er omkranset af god hæk og med mange buske og træer.
Huset ligger desuden delvist med marker mod nord samt stisystem mod vest og nord, således at der er god afstand til nabohuse.

I 1998 er opført flot udhus/garage i samme klassiske stil som boligen. I alt 42 m2, som nu anvendes som grovkøkken med god skabsplads, værksted samt til opbevaring på 1.salen, som er indrettet hertil.

Der er desuden på grunden 2 drivhuse, skur samt overdækning til brænde m.m.

Bjergby er en eftertragtet by, med både indkøbsmuligheder, børnepasning, skole, idrætsfaciliteter og kort afstand til både motorvejstilkørsel og Hjørring by.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.