Tvedensvej 174, 9740 Jerslev J

Pragtfuld lystejendom i særklasse! Fantastisk natur - her er fred og idyl.

Du må gerne have høje forventninger, når du kører op ad bondersholtvej mod denne smukke, charmerende og unikke ejendom Bøgenshoved.
Med sin atttrative og naturskønne beliggenhed er du garanteret landlig idyl for alle pengene.
Bøgenshoved er meget velegnet til privatbolig, men også heste og liberalt erhverv kan finde gode muligheder her i den skønne og flotte natur, hvor bla. rovfugle, dådyr og rådyr er daglige gæster og bidrager til at skabe den unikke stemning denne skønne ejendom kan præstere hver dag.

På denne flotte ejendom oplever du naturen på en helt unik måde, kuperet terræn, omgivet af bøge- og løvtræsskov. et dyre- og fugleliv, som er helt specielt.
Her er fred og ro og der er fra grunden udsigt til Rubjerg Knude og den Jyske Vestkyst, beliggende i kanten af den Jyske Ås, herlighedsværdien skal leves og opleves.
Ejendommen rummer virkelig historie med rødder helt tilbage til 1780, med flot harmonisk firelænget bygningssæt og totalt restaureret i 2011 se evt. og skriv Bøgenshoved.
Virkelig en ejendom i særklasse. Alt fremstår velholdt og tilrettet, så det er let at vedligeholde, nye tage på alle udhuse.~
Fritliggende 1.plans stuehus, med 176 km2 bolig, vandskuret og hvidmalet, der er rødt vingetegltag og der er flot tandsnit hele vejen rundt langs tagfoden. Der er bondehus-termovinduer i god stand fra 2011. Der er særdeles hyggeligt gårdmiljø, som er omkranset af det 4 længede bygningssæt. Der er gl. piksten og der er rundmuret portåbning til gårdspladsen fra hovedindfaldsvejen til ejendommen. Alle udhuse er ligeledes med hvidmalet murværk og der er på disse udhuse pålagt nyere sort stålpladetage. På gårdspladsen er indrettet stor hundegård/indhegning.~

Stuehuset indeholder entre med klinkegulv og gulvvarme, vinkelstue med brændeovn og flotte fyrretræes plankegulve, tv-stue med samme gulvbelægning, soveværelse med 4 skabe, 2 værelser , badeværelse med bruseniche og gulvvarme, gæstetoilet med bruseniche, lækkert spisekøkken med kogeø m.m. Har man brug for et ekstra værelse, er det oplagt at bruge tv.stuen til det. Der er overalt højt til loftet og der er flotte restaurerede bjælker overalt.~Hele 1. salen er uudnyttet.~

Østfløjen er indrettet med dobbeltgarage, mellemgang og et depotrum med reoler og skabe. I enden af denne bygning er der en gammel stald i oprindelig stand fra 1800, autentisk og urørt med piksten, spiltove og høhække m.m.~

Vestfløjen er indrettet med separat fyrrum med nyt pillefyr automatic fra oktober 2017 og depotrum/grovkøkken med nyt og stort vandrenseanlæg ligeledes fra oktober 2017 , idet der på ejendommen er egen vandforsyning. På den anden side af portåbningen er der indrettet virkelig lækker gildesal med bar. Gildesalen opvarmes med brændeovn og radiatorer,(monteret 2020), der er tilkoblet pillefyret. Fra gildesalen er der udgang til vestvendt~ terrasse, hvor du kan nyde udsigten til søen og naturen.~ Gildesalen er ca. 90 kvm og med nyere murstensgulve og endvidere er der lækkert vinrum/depotrum, disp. rum. m.m. i den fine bygning Alt fremstår i lyse og venlige farver og er særdeles velholdt. Der er mange anvendelsesmuligheder for dette lokale. Pt bliver det brugt som gildesal og aktivitetsrum med~ bl.a bordtennis og poolbord. Men det kunne også anvendes til erhverv, showroom, webshop/lagerrum. Kun fantasien sætter grænser.

Sydfløjen er den store lade med masser af plads, der er gennemgående udgange i hver ende af bygningen med store portåbninger, der er værksted, deponeringsplads og en stor hesteboks. Der er god mulighed for at lave flere hestebokse.~

Stor have med flotte store Rhododendon og meget store gamle og høje løvtræer, hovedsageligt udlagt med græsplæne, så mest græsslåning
Der er lavet område med egen godkendt sø på ca. 200 kvm. med terrasse, vildmarksbad, bålplads m.m.
En frugtlund med ~æble, pære og andre træer og et stort ret nyt drivhus(2018).~
Der er flere mange skønne opholdssteder på ejendommen bla. ~på gårdspladsen og der er nyanlagt træterrasse(2020), med masser af udsigt og sol i hjørnet ved vestgavlen og vestfløjen.
Ydermere er der jordstykke på vestvendt skråning med græs og udsigt, der er plads til hestefold bag østfløjen og endvidere er der et mindre græsareal og et stort stykke med træer, buske og anden bevoksning.
Mindre sortmalet hønsehus med hønsegård og annex.~
Kloakafledning fra boligen sker til septiktank med nedsivningsanlæg i godkendt anlæg.~

Der er direkte adgang fra ejendommens jorder til skoven. Fra grundens højeste punkt er placeret udkigstårn/jagttårn, hvorfra der er en helt ubeskrivelig udsigt over kæmpe store landskaber. I klart vejr kan du skimte Rubjerg Knude.
Der er ca. 2 km. off. grusvej til ejendommen, men den har også 2 andre muligheder for frakørsel, dels til Krattetvej ad Bondersholtvej og dels til Kirtholt. Vejen til Krattetvej er privat fællesvej og er kun ca. 700 meter lang. Tvedensvej er en offentlig vej, som vedligholdes og ryddes af kommunen.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.