Rødemøllevej 124, Mygdal, 9800 Hjørring

Virkelig hyggeligt landsted beliggende i rolige omgivelser

Nyder du roen og de åbne vidder? Så er denne ejendom lige noget for dig!

I helt ugenerede omgivelser med udsigt over åbne marker uanset hvor du kigger hen, ligger dette hyggelige landsted med en stor grund på 5.774 m2 og gode muligheder for grønne fingre. Der er gode flisebelagte arealer og terrasser, med mulighed for at nyde kaffen udendørs uanset tidspunktet på dagen.

Boligdelen er på 163 m2 og rummer bryggers med plads til vaskemaskine m.m., kontor, værelse, dejligt badeværelse med bruseniche, soveværelse med god skabsplads, stort køkken med god spiseplads og udgang til lækker lukket terrasse mod vest/syd og med rundmuret bue til den hyggelige stue med stort vindue og godt lysindfald mod syd, samt stort fyrrum på 43 m2, som kan indrettes til f.eks gildesal.
Over alt er der bjælkelofter samt træ- eller klinkegulve.

Den gamle staldbygning på 138 m2 er omdannet til udhus og med indrettet værkstedsrum.

Carport med plads til 4 biler, eller som nu anvendt til dobbelt carport og brændeopbevaring.

Huset opvarmes med pille- samt fastbrændselsfyr og der er desuden brændeovn i køkkenet.

Der er indlagt byvand samt fibernet. Afløb til septictank.

En virkelig indbydende ejendom i omgivelser som skal opleves!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.