Parallelvej 48, 9800 Hjørring

Spændende og utraditionel projekt ejendom

Spændende og utraditionel projekt ejendom med masser af muligheder. Bygningen er opført i røde sten og med tegltag, en virkelig solid og håndværksmæssig spændende bygning med gode konstruktioner. Der er støbte betondæk som etageadskillelser og disse bæres af gennemgående betonkonstruktioner. Ejendommen har særdeles god synlighed og dermed god reklameværdi for et firma, idet der dagligt kommer rigtig meget trafik forbi ejendommen. Endvidere går jernbanen kun ca. 3 meter syd for bygningen, hvilket bevirker visse støjgener.

Ejendommen er oprindeligt opført i 1950 med til- og ombygning i 2004. Ejendommen skal sælges for dødsbo med dødsboklausul og det bemærkes at der er en del ufærdige byggeopgaver, som køber selv skal færdigbygge eller bygge om. Der er flere steder ændret på indretningen og der er ikke kendskab til om der er lavet lovlige brandadskillelser mellem bolig/kontor og mellem bolig/erhverv. En køber opfordres til at gennemgå ejendommen grundigt, evt. sammen med egen håndværker inden køb af denne.

I den østlige ende af ejendommen er udlejet 2 bolig lejligheder, en i kælderen på ca. 70 kvm. for kr. 2850,- pr. mdr. incl. a/c forbrug af varme og vand, depositum kr. 6600,- og en lejlighed i stueplan på ca. 90 kvm. for kr. 3.600,- pdr. mdr. incl. a/c forbrug af varme og vand, depositum kr. 7800,- Der er ikke kendskab til om der er lavet varme- og vandregnskab overfor lejerne.
I kælderen er der endvidere et depotrum samt vaskerum.
I stueplan er der endvidere 3 store rum, som har været anvendt til kontorformål, men som tilsyneladende er registreret som bolig.
På 1. sal i samme opgang, er der påbegyndt indretning af stor lejlighed med stue, badeværelse med bruseniche, entre, 2 værelser, depotrum, køkken - men denne lejlighed mangler en del inden den er færdigindrettet. Ialt 104 kvm.

Reklameskilt på vestgavl er udlejet til kr. 23.000,- årligt.

Erhvervslokale på ca. 89 kvm. bestående af 2 rum, samt toilet.

Kælder og stueplan, som har været benyttet af ejeren til lagerformål og værksted, anslået areal 769 kvm.

Endvidere er der stort uudnyttet loftsrum.

Stor asfalteret parkeringsplads med ca. 20 parkeringspladser.

Fjernvarme.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.