Fuglsangvej 35, 9830 Tårs

Landlig idyl og god plads.

I helt fantastisk kuperet natur, ligger denne lille ejendom med ca. 1 tdl. jord, for enden af blind grusvej, som kun benyttes af yderligere 2 grundejere. Der er græssende kreaturer som nærmeste nabo, et dyreliv som er helt uforstyrret og en "hellig kilde" på vejen hen til ejendommen.

Murværket er gulmalet og der er eternittag. Vinduerne er hovedsageligt termovinduer i trærammer. Der er monteret forsatsvinduer ved nogle af vinduerne.

Boligen er delvis restaureret og indeholder stor vinkelstue med Morsø brændeovn og udgang til sydvendt terrasse og med spiseplads, fra stuen er der åben forbindelse til køkkenet, entre med klinkegulv, stort værelse, badeværelse med bruseniche og rigtig mange skabe i forbindelse med håndvask m.m., mellemgang.

1. sal med toilet med bidet, 1 værelse med hems 1 værelse samt soveværelse med 5 stk. skabe og hems.

Ejendommen opvarmes p.t. med elvarme og der er elvandvarmer. Sælgers samlede årsforbrug er oplyst til kr. 22.000,- pr. år.

Haven er anlagt med græs og den er omgivet af store træer, så der vil altid kunne findes gode læforhold.

Dobbelt carport.

Ældre kostald med diverse oplagringsplads m.m.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.