Munkedalsvej 130, Snarup, 9800 Hjørring

Spændende lystejendom til den store familie

Nu udbydes denne helt unikke lystejendom med stor grund på hele 4.576 kvm. hvor alt er anlagt, passet, plejet og indrettet i en klasse for sig.

Det første man møder, er den asfaltbelagte indkørsel til ejendommen, der er platantræer langs vejen, stor velanlagt gårdsplads med granitskærver, lille hjørne med havebassin og godt læ af store træer langs skellet mod vest og nord. Resten af haven er fuldstændig ugeneret fra omverdenen. Et kæmpe bøgetræ, som er rigtig mange år gammelt, pryder haven, som ellers også er spækket med flotte planter og buske, som man sjældent ser. Derudover er der en del frugttræer. Skøn terrasse mod syd, med stor markise, den gamle møddingsplads med piksten i lidt forsænket niveau, er lavet til et hyggeligt område, hvor der kan solbades, når vejret er til det. Endvidere er der på gårdspladsen en skøn terrasse mod vest, delvis omgivet af stakit. Hvis køber ønsker at have dyr på ejendommen er der et lille græsareal, som kan benyttes dertil.

Bygningssættet består af vinkelbygget ejendom, fra 1942, om- og nybygget i 1984 og 1989. Godt stærkt murværk, som er pudset og malet og øverst er der hele vejen rundt, en rødstens trempel- og gesimskant. Tagbelægning er eternittag på alle bygninger.

Ejendommen har af tidligere ejere, udover at være bolig for familien, været brugt til erhvervsformål, hvorfor der fortsat er 289 kvm., som stadigvæk er registreret til erhvervsformål. Nuværende ejere har dog indrettet og anvendt disse lokaler til stue, soverum m.m.

Ejendommen er indrettet med stue med konvektionsbrændeovn, spisestue, nyere gæstetoilet med bruseniche og gulvvarme, bryggers/entre med klinkegulv med HTH elementer, velholdt og nyere Vordingborg Køkken, med spiseplads og udgang til gårdspladsen, virkelig hyggelig gildesal med foldedør til anden stue, med nyere konvektionsbrændeovn og hvorfra der er flot trappe til åbent reposrum, med flot view ud over stuen og diverse bygningskonstruktioner, mellemgang, kontor, gæsteværelse, 1 værelse, køkken, badeværelse med bruseniche og med gulvvarme til el, fyrrum med 5 år gl. NBE pillefyr og oliefyr med ny brænder som back-up. Endvidere er der combi-vandvarmer, som alene kan køre på el som sommeren.
1. sal: Reposrum med synlige hanebånd og loft til kip, lille lækkert badeværelse med kar, stort soveværelse med hel skabsvæg og loft til kip, stort værelse.
1. sal (erhvervsdelen): Kæmpe stor og lys stue med fantastisk udsigt og loft til kip, hobbyrum/billardrum med loft til kip, 2 depotrum.

Udhuset/laden fra 1984, som er en del af vinkellængen, er 168 kvm. med stålbuer, god portåbning med ledhejseport..

Lille seperat beliggende og ældre maskinhus/garagebygning, som også tidligere har rummet pladsen til nogle dyr.

Byvand. Ejendommens kloakafledning sker til offentlig kloak via minipumpestation, hvor Hjørring Vandselskab varetager driften heraf.

Ejendommen ligger i kort afstand på 10 km. til Hjørring som den nærmeste store by. Desuden er der kun ca. 13 km. til Lønstrup og det skønne Vesterhav, samt kun ca. 8 km fra motorvejstilkørslen til E39.

Der er mulighed for tilslutning til fiber-net.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.