Strandgårdsvej 2, Nørlev, 9800 Hjørring

Helårsisoleret fritidshus, restaureret med tanke på minimal vedligeholdelse

Gennemrestaureret fritidshus, beliggende tæt på Nørlev Strand og i læ "Under Bjergene".

Sommerhuset er med eternittag og har de senste år gennemgået stor restaurering, der er plast-termovinduer overalt, der er lavet udvendig isolering og udvendigt beklædt med sorte "Hardy-Planker" hele vejen rundt, således at der er minimal vedligeholdelse på dette hus.

Indvendigt er køkkenet moderniseret i ca. 2003, der er lavet nyt badeværelse med bruseniche i 2011, desuden er der lavet klinkegulve med gulvvarme i det meste af huset. Soveværelse med 5 skabe, dejlig lys stue, hvor der tidligere har været soverum i en del. Der er stort vinduesparti i hele gavlen mod syd, og der er virkelig fin udsigt til "Bjergene".

Elvarme. Brændeovn.

Lille anneks med 2 sovepladser, opført i træbeklædning med en på to og med eternittag.

Naturgrund med en del bevoksning og godt læ fra vest. Kun få hundrede meter til købmand og til en af de bedste badestrande i Nordjylland. Kun ca. 2 km. til Skallerup Klit Feriecenter, med masser af aktivitetsmuligheder, badeland, restaurant m.m.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.