Vejbyvej 84, S Harritslev, 9800 Hjørring

Rummelig villa i kort afstand til Hjørring

Søger du en villa tæt på byen, men til en overkommelig pris? Så præsenteres du her for Vejbyvej 84 i Sdr. Harritslev! På under 10 min. kan du nå ind til Hjørring til en brøkdel af prisen for et hus i Hjørring. Der er ydermere busforbindelse ind til Hjørring, så børnene nemt kan sendes i skole.
Her får du et solidt hus, med en yderst god planløsning.

Boligen har to indgange fra husets indkørsel. Fra den første indgang mødes du af et vindfang og via den anden indgang har du husets bryggers. Her er der plads til både vaskemaskine, tørretumbler og kummefryser. I bryggerset finder du også husets varmekilde i form af et oliefyr fra 1994. Fra begge indgange bliver du ført videre i en fordelingsgang, hvorfra der er adgang til begge badeværelser. Det ene badeværelse er med separat bruseniche og det andet er med badekar med bruser. Fra fordelingsgangen er der også adgang til to af værelserne, hvor der i begge værelser er 3 indbyggede skabe. Videre fra gangen kommer du ind i det store køkken-alrum, hvor du har et funktionelt køkken og god plads til et spisebord, der kan rumme hele familien. Herfra er der adgang til yderligere to værelser, hvor der i det ene er 4 skabe. Sidste rum i boligen er den store stue, der befinder sig i tilbygningen mod syd. Herfra er der dør ud til terrassen og den syd-vest vendte have, hvor du har rig mulighed for at nyde mange skønne solskinstimer.

Villaen prydes af en skøn forhave og en indkørsel, der fører ind til garagen, hvortil der også er et rummeligt redskabsrum, med dør ud til haven.

Størstedelen af boligen er med trægulve og alle husets vinduer er skiftet til træ/alu i 2005. Alle tre døre er også skiftet i 2005 Generelt er hele husets klimaskærm i god stand.

Der er indlagt fibernet i boligen og bag garagen er der olietank på 1200 liter.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.