Hæstrupvej 101, Hæstrup, 9800 Hjørring

Velholdt villa med kort afstand til Hjørring

I Hæstrup, blot 3 kilometer fra Hjørring, finder du denne skønne villa, hvor alt fremstår i pæn stand og hvor du virkelig kan bo billigt samtidig med at villaen er nem at vedligeholde. Villaen er løbende renoveret, hvor det blandt andet kan fremhæves, at der er køkken fra 2011 og badeværelse fra 2015. Mod syd finder du haven, der har et hyggeligt og lukket miljø med græsplæne og skøn terrasse, hvor alle døgnets solstråler kan nydes. Mod vejen er der anlagt stort parkeringsareal, med plads til tre biler.

I boligen møder du en entré med plads til overtøj og adgang til stueetagens øvrige rum. Går du ligefrem kommer du ind i den store stue, hvor der er plads til både sofa og stort spisebord, så du behøver ikke at være bange for, om der er plads til gæster. I stuen er der også opsat brændeovn fra 2016, som er prikken over i'et, i forhold til at skabe hygge i hjemmet. Fra stuen er der også adgang til køkkenet, der er fuldt udstyret med både integreret opvaskemaskine, integreret køleskab, induktionskogeplade, emhætte, ovn og Quooker. Fra køkkenet er der også udgang til terrassen og haven, så du har nem adgang til grillen om sommeren. Fra køkkenet kan du igen bevæge dig ud i entréen via en lille gang, hvor du også finder badeværelset, med væghængt toilet og bruseniche. I entréen er der både trappe til kælder og 1. sal. På første sal finder du to værelser og et repos, hvor der, på reposet, er plads til et lille skrivebord/hobbystation. Det nordvendte værelse bliver, af nuværende ejer, benyttet til kontor, med kan sagtens indrettes som børneværelse eller gæsteværelse. Fra værelset er der en fantastisk udsigt over marker, så langt øjet rækker. Det sydlige værelse er indrettet som soveværelse, hvor du har vinduer og udsigt mod haven. I soveværelset er der god udnyttelse af skråvæggen, i den ene side, der er indrettet med indbyggede skabe. I husets kælder finder du to gode disponible rum, hvor du med fordel kan have en fryser og viktualierum eller blot bruge det til anden opbevaring. I kælderen er der også et fyrrum, hvor der står en 1000L olietank fra 2007 og et oliefyr, der er den primære opvarmningskilde i huset. Sidste rum i kælderen er vaskerummet, hvor der er plads til både vaskemaskine og tørretumbler. Her er der også monteret luft-til-luft varmepumpe, der sikrer et godt og tørt indeklima i kælderen.

Kælderen er med plast-thermo vinduer, mens resten af huset er med træ-thermo vinduer. Hulmuren er efterisoleret med mineraluldsgranulat.

Tilhørende er der et udhus med god plads, som benyttes til opbevaring af haveredskaber og hobbyværksted. Udhuset er med stålpladetag og boligen er med eternittag.

Der er indlagt fibernet. Off. kloak. Byvand.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.