Halvorsmindevej 27, 9800 Hjørring

Hyggelig villa med god planløsning

Velkommen til Halvorsmindevej 27, hvor du finder en villa, med en indretning der passer til de fleste. Uanset om du er førstegangskøber, lille familie, pensionist der søger mindre bolig eller gør-det-selv'er der leder efter et mindre renoveringsprojekt, er denne villa lige noget for dig. Med en skøn lukket have og beliggenhed lige op ad store skovarealer, får du masser af frihed og natur, samtidig med at du kun har ca. 500 meter til både indkøb, skole, børnehave og idrætsfaciliteter. Alt i alt får du altså en villa, der tilbyder alle dagligdagens nødvendigheder indenfor gåafstand.

Boligen indeholder et vindfang med videre adgang til en entré med garderobe/opbevaringsskab og ovenlysvindue. Fra entréen kan du gå videre ind i et rummeligt bryggers med håndvask og plads til både vaskemaskine og tørretumbler. Fra bryggerset er der adgang til et værelse med to skabe og udgang til haven. Entréen fører også ind til boligens køkken, hvor du finder alt i hårde hvidevarer i form af elkomfur med ovn, emhætte, køle-/fryseskab og opvaskemaskine. I køkkenet er der ydermere et alrum, hvor du har god plads til et spisebord. Via en dør fra køkken alrummet kommer du videre ind i den store stue, hvor der er trægulv og udgang til haven og en sydvendt terrasse. Fra køkken alrummet er der ydermere en dør ud til en gang, der forbinder resten af boligens rum i form af endnu en entré, et gæstetoilet, badeværelse med bruseniche og gulvvarme samt to værelser hvoraf det ene indeholder 6 indbyggede skabe. Fra gangen finder du også en dør ind til stuen.

Tilhørende er der en integreret garage på 24 kvm. samt et udhus på 20 kvm med flisebelagt gulv og ovenlysvindue. Både udhuset og bygningen indeholdende garage, bryggers, entré og et af værelserne er med tagpaptag. Resten af huset er med cementtegltag og er bygget i kalksten. Der er hovedsageligt de oprindelige vinduer i trærammer med dobbeltglas, enkelte er med termoglas.

Huset er opvarmet med fjernvarme og der er fællesantenne og fibernet.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.