Skrænten 2, 9800 Hjørring

Rummelig villa med fantastisk udsigt

Velkommen til Skrænten 2! Her får du en villa med masser af plads og hvor alle dagligdagens nødvendigheder er i meget kort afstand. Elsker du gåture i skøn natur er Hjørring Bjerge blot 600 meter væk. Indkøb finder du i form af Rema 1000 lige på den anden side af vejen og skole samt daginstitution skal du ikke gå mere end 800 meter for at finde. Oven i købet får du en fantastisk udsigt, hvor du fra stuen og udestuen kan se så langt øjet rækker med Rubjerg Knude i horisonten.

Når du træder ind i den skønne bolig, er det første du møder et vindfang, der fører videre til entré/gang med adgang til boligens andre rum. Her har du et lille gæstetoilet samt et badeværelse med bruseniche og gulvvarme. I den vestlige del af boligen finder du også to store værelser, hvor der i det ene er to indbyggede skabe, mens det andet har fire indbyggede skabe. Ydermere er der et skønt soveværelse med god plads og 4 skabe. Her er der mulighed for at indrette walk-in garderobe. I den østlige del af huset finder du en stor vinkelstue, hvor der er brændeovn og plads nok til at invitere hele familien. Fra stuen er der adgang til udestuen, hvor der er trægulv og hvor du virkelig kan nyde udsigten mod vest. I den sidste del af boligen finder du køkkenet, der har alt i hårde hvidevarer og spiseplads, der passer perfekt til hverdagens brug. Fra køkkenet er der videre adgang til et bryggers, med håndvask og god plads samt plads til vaskemaskine. Fra bryggerset er der også en dør ud til carporten, så du kan gå fra bilen og ind i bryggerset i tørvejr. I det meste af boligen er der murede skillevægge og trælistelofter. Der er også isat nyere indvendige fyr-fyldningsdøre.

Tilhørende er der 54 kvm. kælder der af sælger benyttes til værksted. i kælderen er der også installationsrum.
Derudover er der også 30 kvm. garage, hvortil der er 10 kvm. carport, der dog ikke er registreret i BBR-meddelelsen.

Villaen har en skøn velanlagt have, med en stor hæk, der skærmer godt af for vejen. Derudover er der en syd-vestvendt terrasse, hvorpå der er sol det meste af dagen og hvor du også har den fantastiske udsigt. På den østlige gavl er der påbygget overdækning, der med fordel kan benyttes som brændeskur eller andet opbevaring. Herfra er der også en dør ind til garagen.

Der er indlagt fjernvarme og fællesantenne og huset er bygget i gule sten med eternitbeklædt gavl og er med decratag. Udestuen er dog belagt med tagpap. Husets vinduer består hovedsageligt af trævinduer med to-lags thermoruder. Der er dog få steder nyere plastvinduer med to-lags thermoruder. Loftet er isoleret med 150 mm.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.